Afsluttende bemærkninger af Geert Wilders ved sin retssag i Amsterdam, 1 juni
"Jeg er nødt til at tale"
Hr Retsformand, medlemmer af Retten:Jeg er her på grund af hvad jeg har sagt. Jeg er her for at have talt. Jeg har talt, jeg taler, og jeg fortsætter med at tale. Mange har tiet, men ikke Pim Fortuyn, ikke Theo Van Gogh, og ikke jeg.Jeg er nødt til at tale. For Holland er truet af islam. Som jeg har argumenteret for mange gange, islam er først og fremmest en ideologi. En ideologi af had, af ødelæggelse, af erobring. Det er min stærke overbevisning, at islam er en trussel mod vestlige værdier, mod ytringsfrihed, mod ligestilling mellem mænd og kvinder, mod heteroseksuelle og mod homoseksuelle, mod troende og ikke troende.
Overalt i verden kan vi se, hvordan frihed er på flugt for islam. Dag efter dag ser vi vores frihedsrettigheder svinde ind. Islam er imod frihed. Islam anerkendte lærde fra alle dele af verden er enige om dette. Mine ekspertvidner bekræfter denne min opfattelse. Der findes adskillige Islamiske lærde, som retten ikke tillod at vidne. Alle er enige i mine udtalelser, det viser, at jeg taler sandhed, og at sandheden er på anklagebænken i dag.
Vi skal leve i en verden af sandhed, sagde dissidenterne under det kommunistiske styre, fordi sandheden vil sætte os fri. Sandhed og frihed er uløseligt forbundet. Vi skal tale sandt, fordi ellers mister vi vores frihed. Det er derfor, jeg har talt, at jeg taler og at jeg fortsætter med at tale.
De udtalelser, som jeg er blevet retsforfulgt for, er udtalelser, jeg har gjort som politiker, en politiker der deltager i den offentlige debat i vores samfund. Mine udtalelser var ikke rettet mod enkeltpersoner, men mod islam og den igangværende islamiseringsproces. Det er grunden til, at selv anklagemyndigheden har konkluderet, at jeg skulle blive frikendt.
Hr Retsformand, medlemmer af Retten:
Jeg handler inden for rammerne af en lang tradition, som jeg ønsker at ære. Jeg risikerer mit liv for at forsvare friheden i Holland. Af alt det vi har opnået er friheden den mest værdifulde og mest sårbare. Mange har givet deres liv for friheden. Vi er i mange år blevet mindet om dette i mindehøjtidelighederne i maj måned. Men kampen for friheden er meget ældre.
Hver dag kører jeg, siddende i en pansret bil, forbi statuen af Johan de Witt på Hofvijver i Haag. De Witt skrev “Manifesto of True Freedom”, og han betalte for friheden med sit liv. Hver dag går jeg til mit kontor gennem Binnenhof hvor Johan van Oldenbarneveldt blev halshugget efter en politisk retssag. Lænet til sin stok retter den ældre Oldenbarneveldt sine sidste ord til sit folk. Han sagde: “Jeg har handlet ærefuldt og fromt som en god patriot.” Disse ord er også mine.
Jeg ønsker ikke at svigte den tillid, de 1,5 millioner vælgere i mit parti har givet mig. Jeg ønsker ikke at forråde mit land. Inspireret af Johan van Oldenbarneveldt og Johan de Witt ønsker jeg at være en politiker, der tjener sandheden og dermed forsvarer friheden i de hollandske provinser og for den hollandske befolkning. Jeg ønsker at være ærlig, og jeg ønsker at handle med ærlighed, og det er derfor, jeg ønsker at beskytte mit fædreland mod islam. Tavshed er forræderi.
Det er derfor, jeg har talt, derfor jeg taler og derfor jeg agter at fortsætte med at tale.
Frihed og sandhed. Jeg betaler prisen hver dag. Dag og nat jeg er nødt til at være beskyttet mod folk, der ønsker at dræbe mig. Jeg klager ikke over det, det har været min egen beslutning at tale. Det er dog ikke dem, der truer mig og andre kritikere af islam, der står for retten i dag. Jeg står for retten i dag. Og det er ikke det jeg klager over!.
Jeg opfatter denne retssag som politisk. Det D66 [en hollandsk venstreorienteret liberalt parti] og NRC Handelsblad [en hollandsk venstreorienteret liberalt parti] står for, vil aldrig blive stillet for en dommer i dette land. En af anmelderne har klart tilkendegivet, at hans hensigter er politiske. Selv spørgsmål, jeg har stillet i parlamentet og i samarbejde med SGP er blevet brugt som beskyldninger mod mig fra hr. Rabbae fra GroenLinks [den venstreorienterede hollandske Grønne Parti]. Venstrefløjen elsker at pille ved magtens tredeling. Når de ikke kan vinde politisk, fordi det hollandske folk har afsløret deres dystre dagsorden, så forsøger de at vinde ved domstolene.
Uanset hvilken dom De afsiger, så er det den bitre konklusion af denne retssag.
Denne retssag er også surrealistisk. Jeg bliver sammenlignet med hutu mordere i Rwanda og med Mladic. For blot et par minutter siden, var der nogle her, der tvivlede på min mentale sundhed. Jeg er blevet kaldt en ny Hitler. Jeg spekulerer på, om dem, der kalder mig sådanne navne vil blive sagsøgt, og hvis ikke, om Domstolen så også [som i denne sag] vil beordre retsforfølgning? Sandsynligvis ikke. Og det er lige så godt. Fordi ytringsfriheden gælder også for mine modstandere.
Min ret til en retfærdig rettergang er blevet krænket. Ordren fra retten i Amsterdam til at retsforfølge mig, var ikke bare en almindelig beslutning, men en fordømmende forhåndsdom af dommere, der dømte mig, endnu inden den egentlige retssag var begyndt.
Hr Formand, medlemmer af Domstolen, I skal du nu afgøre, om friheden stadig har hjemme i Holland.
Franz Kafka sagde: “Man ser solen langsomt gå ned, men man bliver overrasket, når det pludselig bliver mørkt.”
Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, lad ikke lyset gå ud i Holland.
Frikend mig: Sæt en stopper for denne Kafkanske situation.
Frikend mig. Politisk frihed kræver, at borgerne og deres folkevalgte repræsentanter har lov til at sætte ord på det, der diskuteres i samfundet.
Frikende mig, for hvis jeg bliver dømt, dømmer I retten til menings-og ytringsfrihed for millioner af hollændere.
Frikend mig. Jeg tilskynder ikke til had. Jeg tilskynder ikke til diskrimination. Men jeg forsvarer karakteren, identiteten, kulturen og friheden i Holland. Det er sandheden. Det er derfor, jeg er her. Det er derfor, jeg taler. Det er grunden til, at jeg siger, ligesom Luther gjorde før mig i Worms: “Her står jeg, jeg kan ikke gøre andet!”
Det er derfor, jeg har talt, derfor jeg taler, og derfor jeg agter at fortsætte med at tale.
Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, selv om jeg står her alene, er min stemme et talerør for mange. Denne retssag handler ikke om mig. Det handler om noget meget større. Ytringsfriheden er kilden til vores vestlige civilisation.
Lad ikke denne kilde løbe tør bare for at tækkes totalitære ideologier. “Frihed”, sagde den amerikanske præsident Dwight Eisenhower, “har sit liv i menneskets hjerte, deres handlinger og deres ånd og således må den fortjenes og næres hver eneste dag – ellers vil friheden som en afskåret blomst, der har mistet sine livgivende rødder, visne og dø”.
Hr Retsformand, medlemmer af domstolen, I har et stort ansvar. Skær ikke rødderne af friheden i Holland, vores ytringsfrihed. Frikend mig. Vælg frihed.
Jeg har talt, jeg taler, og det er min pligt – jeg kan ikke gøre andet – at fortsætte med at tale.
Tak.
Oversat fra engelsk af Hans Erling Jensen